skip to Main Content

Det er lovpligtig at tegne en bilforsikring på din bil.

Der findes to typer af bilforsikringer, du som forbruger skal vælge i mellem, når du har/eller skal have bil. Der skelnes i mellem en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring.

Når du skal vælge om du vil have en ansvarsforsikring eller kaskoforsikring, skal du grundlæggende vælge hvor stor en risiko du vil have. Det skal forstås på den måde, at ansvarsforsikringen udelukkende dækker skader som du har forvoldt andre, og dermed ikke dig selv eller din bil, hvor kaskoforsikringen dækker både dig, din bil og de skader der måtte være sket.

Det er altid en god idé at tjekke med forsikringsselskabet, inden du køber bil, om de vil forsikre dig, og hvad det kommer til at koste. Der kan være årsager til, at forsikringen bliver meget dyrt. Din alder, bopæl, samt hvilken type bil du overvejer at købe, er alle aspekter der påvirker din bilforsikring.

Der er forskel på forsikringsbetingelserne, så en grundig gennemgang af hvad de dækker, er nødvendigt. Der ER forskel på forsikringsselskaberne.

Ansvarsforsikring

Ifølge færdselsloven, er den ansvarlige for motorkøretøjet forpligtet til at erstatte skader som køretøjet har forvoldt.

Når du tegner en ansvarsforsikring, overtager bilforsikringen det ansvar fra dig. Det betyder at eventuelle skader, bliver dækket af forsikringsselskabet, og du ikke af dig som privatperson.

Ansvarsforsikringen er minimumskravet for bilforsikringer. Du skal derfor være opmærksom på at den KUN dækker skader forvoldt på andre. Du får derfor ikkedækket skader på dig selv, eller din bil.

Ansvarsforsikringen dækker i det enkelte uheld, personskader eller tab af forsøger med op til 116 millioner kroner. Samt tingskader for op til 23 millioner kroner. Satserne bliver reguleret hvert år pr. 1. januar, og tallene er for 2016.

Ansvarforsikringen dækker ikke skader på føreren af bilen, men den dækker skader på passagerene. Samtidig skal det nævnes at skader på bilen, eller på eventuelt tilkoblet køretøj – eksempelvis trailer og gods på denne, ikke bliver dækket af forsikringen.

Hvis du er involveret i et uheld der er modpartens skyld, og denne kun har ansvarsforsikring, bliver både du og din bil dækket af hans bilforsikring.

Kaskoforsikring

Det er frivilligt om du vil tilkøbe en kaskoforsikring. Denne type af bilforsikring, er dyrere end ansvarsforsikringen, til gengæld dækker den også skader du selv har forvoldt, både på dig og på bilen. Samtidig dækker kaskoforsikringen også ved tyveri og parkeringsskader.

Kaskoforsikringen dækker ikke, skader opstået som følge af rust, slidtage, stenslag og ridser. Den dækker heller ikke mekaniske skader medmindre de opstået på grund af brand, lynnedslag, transport, røveri, hærværk.

Kaskoforsikringen dækker heller ikke, hvis føreren har været påvirket af spiritus, føreren er uden kørekort, eller har handlet med grov uagtsomhed.

Hvis bilen er finansieret gennem en bank eller et forsikringsselskab, vil du kræve at bilen er kaskoforsikret. Det er finansieringsselskabet eneste måde, at sikrer sig, at de får deres penge, hvis bilen bliver totalskadet.

Når du underskriver lånedokumenterne, så underskriver du også en dekloration, hvor rettighederne til udbetaling af erstatningen overgår til finansieringselskabet. Hvis bilen er mere værd end restgælden, bliver det resterende udbetalt til dig.

Hvis du er ude for et uheld i udlandet, er din bil dækket af kaskoforsikringen. Den sørger for at bilen bliver transporteret hjem til et værksted i Danmark. De nærmere betingelser kan variere fra selskab til selskab. Du skal derfor læse betingelserne for “det røde kort”.

De fleste kaskoforsikringer indeholder en retshjælpsdækning, hvis du har været udsat for et uheld, og sagen trækkes i domstolenene. Sørg for at tjekke dine betingelser, om dette også gælder for dig.

Derudover har du mulighed for at tilkøbe “friskadedækning” som garanterer at man ikke stiger i præmie, i forbindelse med uheld, nedfald eller skader på grund af brand eller hærværk.

Back To Top