Hvem er eksperten?

Hvem er eksperten?

Søren Ahlgren Mortensen - Indehaver og forsikringsekspert

Drivkraften bag Din Forsikringsekspert er Søren Ahlgren Mortensen. Søren er passioneret omkring forsikringer. Gennem de sidste 15 år har Søren specialiseret sig i komplekse forsikringer; især ejerskifteforsikringer og husforsikringer for private, og ejendomsforsikringer for ejer- og andelsforeninger.

Søren Ahlgren Mortensen er manden man går til, når forsikringerne går i hårknude; for ingen i Danmark kender forsikringsselskabernes betingelser bedre end ham. Søren har i mange år været underviser hos de største forsikringsselskaber i Danmark, og kender branchen indgående fra hans tid som klageansvarlig, rådgiver og underviser. I dag underviser Søren sammen med Advokat Simon Heising fra NEXUS advokater, både advokater, bygningssagkyndige, byggetekniker, ejendomsmæglere og køberrådgivere, som har med boligkøb at gøre og som ønsker give den bedste køberrådgivning til deres kunder. Læs mere om kurset her.

Senest har han sammen med, Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Byggeri og de Danske Kloakmestre, sat forsikring på dagsorden og afholdt 25 kurser rundt i landet for mere en end 500 kloakmestre på deres årlige ajourføringskurser. Udover hans arbejde med Din Forsikringsekspert, er Søren opfinder og Skadechef i ejerskiftehjælpen.dk samt medejer af Komplet Køberrådgivning ApS. Samtidig arbejder Søren, som forbrugernes stemme i netværk med Sikkerhedsstyrelsen, Forsikring & Pension, BfBE – Brancheforeningen for Bygningssagkyndige, advokater og andre interessenter for at forbedre vilkårene på ejerskifteforsikringsområdet. Søren er eksamineret privat -og erhvervsassurandør og er også tilknyttet De Frie Forsikringsmæglere som Skadechef i de komplicerede erhvervs- og privatskader.

Søren er flittigt citeret i pressen, for han er ikke bange for at råbe højt, når der bliver trådt på kunderne. I mange år har rådgivningen på området vedrørende ejerskifteforsikringer været mangelfuld. På trods af alle de gode intentioner, som lå til grund for, at bekendtgørelse om ejerskifteforsikringer kom til verdenen i 1996, er området så uigennemsigtigt som noget kan være. Paradoksalt nok, er alle de juridiske og byggetekniske vendinger og tillæg skabt for at passe på forbrugeren, men det bliver så kompliceret at det har den modsatte effekt. Ejerskifteforsikringen er uden sidestykke den mest komplicerede forsikring på det danske forsikringsmarked og man har som kommende huskøber kun en chance for at vælge rigtigt, for er du først flyttet ind, kan du ikke lave det om og er måske bundet til en ubrugelig forsikring de næste 10 år.

Ring til Søren og du er ikke i tvivl om, at det er et emne, der lægger ham meget på sinde.

52303052

Du har kun én chance for at vælge rigtigt

Er du klædt på til det rigtige valg?
Scroll til toppen